Camilla Møller Eskesen

Om mig

Camilla Møller Eskesen

Hvem er jeg?

Jeg hedder Camilla, er 25 år og kommer fra Hjørring. Jeg er uddannet multimediedesigner (juni 2016) samt uddannet web-integrator (april 2011), hvilket afspejler min kæmpe interesse for programmering.

Jeg elsker at dykke ned i kodningens univers og hele tiden forbedre mig og lære nyt, og det jeg sætter mig for, skal lykkes på den ene eller den anden måde.

Forud for multimediedesigner uddannelsen tog jeg en HF for at være bedre stillet i forhold til adgangskravene.

Det fede ved programmering er det at skabe noget samt det at se løsninger frem for begrænsninger, og at springe ud i projekter, man ikke har arbejdet med før og efterfølgende få det til at fungere.

Derfor er programmering det, jeg brænder for. Dog ligger mine interesser indenfor denne verden også ved webdesign, videoredigering, fotografering samt opstilling af grafiske elementer, men det er ved programmering, det største fokuspunkt ligger.

Kompetencer

Programmering

Indenfor programmering har jeg styr på (ASP).NET, C#, HTML(5) og CSS(3), og det er her, jeg befinder mig bedst. Udover dette kan jeg også sagtens varetage opgaver indenfor jQuery og Javascript. Php, Sass, Git og Smarty er noget, jeg har beskæftiget mig med i min praktik, så dette har jeg kendskab til og har arbejdet med under det forløb. Jeg kan desuden arbejde med frameworks såsom Twitter Bootstrap og Foundation.

Database

Her ligger mine kompetencer primært indenfor MSSQL, som er det, jeg benytter mig af, når jeg skaber nye hjemmesider. Derfor kan jeg sagtens få MSSQL og C# til at snakke sammen. MySql har jeg ikke arbejdet ret meget med, men det er noget, jeg vil kunne sætte mig ind i, da jeg forstår tankegangen bag en database. Herunder kan jeg planlægge, hvordan en database skal opsættes for at passe til den pågældende hjemmeside.

CMS

Jeg har arbejdet med Wordpress samt ShopOrama, som anvendes til webshops, under et praktikforløb. Herudover har jeg under et andet praktikforløb arbejdet i et CMS, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, da det er flere år siden. Jeg har desuden lavet mit eget CMS i forbindelse med det afsluttende projekt på multimediedesigner uddannelsen. Da jeg har den gængse forståelse for, hvordan et CMS fungerer, vil jeg yderligere kunne sætte mig ind i andre.

Design

Når det kommer til design, vil jeg kunne benytte programmerne Adobe Photoshop, Illustrator samt InDesign. I disse programmer har jeg arbejdet med billedredigering, udarbejdelse af logo, opsætning af dokumenter samt tegninger. Jeg kender til de fundamentale værktøjer og kan gøre brug af disse, og jeg kan også en del ekstra udover dette, da jeg godt kan lide at udforske programmer og afprøve/lære nye muligheder heri.

Videoredigering

Jeg kan fint begå mig i Adobe Premiere Pro til videoredigering. I dette program kan jeg bruge de generelle værktøjer, men jeg kan også sagtens prøve mig frem og opdage nye muligheder i programmet. Jeg har beskæftiget mig med programmet under et projekt på multimediedesigner uddannelsen og derudover har jeg arbejdet i programmet på hobby plan.

Fotografering

Fotografering er en af mine hobbyer, som jeg dyrker af og til. Jeg har taget flest billeder af naturen, af dyr og til koncerter, men også enkelte portrætbilleder er det blevet til.